Langt de fleste er ikke bevidste om deres styrker - og bruger dem ikke. Resultatet er bl.a. meget lavt engagement og motivation, lav produktivitet, og ofte også stress og egentlig tristhed i jobbet.
Ved at tage udgangspunkt i medarbejderes styrker, kan virksomheder ikke kun øge produktiviteten, men også medarbejdertilknytningen.

At investere i og fokusere på medarbejdernes styrker øger ifølge Gallups undersøgelser medarbejder- og kundetilfredsheden. Dette fører igen til højere niveauer af præstation og produktivitet, og højere profit / bedre bundlinje.
Med andre ord; når vi får lov at gøre det vi er gode til, og som samtidig giver os energi, så stiger arbejdsglæden betragteligt. Vi bliver mere produktive, er mere effektive, og ikke mindst, trangen til at skifte job mindskes.
Det er yderst sund fornuft at investere i at identificere og udbygge lederes og medarbejderes styrker.
Kurset består af to hele kursusdage (1+1 dag), med ca. en uge imellem.
(Med mulighed for at tilkøbe coachingsessioner)
Værktøjer til identifikation af egne styrker; hvad er du sat i verden til?
Arbejde med præcisering af egne styrker
Formulering af styrkesætninger
Det er ikke nok at finde ud af, hvad du er god til, du skal også lære at BRUGE dine styrker.
Arbejde med praktiske værktøjer til integration / brug af styrker
Identifikation af (ubevidste) barrierer for brug af styrker - herunder at finde modet til at bruge dem!
Inkluderet i kurset er også en test, der hjælper dig til at identificere dine egne styrker. En sådan test er væsentlig anderledes end klassiske personlighedstests, og vil være et stærkt fundament for at opdage – og bruge! – dine styrker (men kun et udgangspunkt; det gode styrkearbejde gør brug af andet og meget mere end en test).
Tilmeld dig nu, og vær sikker på at få en plads!
(Der er plads til 12 deltagere)
Michael har siden 2008 arbejdet intensivt med ideen om den styrkebaserede karriere, og den store energi og motivation der følger med den. Han har selv bygget sin karriere på hans styrker, og oplevet hvordan hans arbejdsglæde og motivation er steget voldsomt som resultat deraf. Det har gjort ham til en meget efterspurgt underviser, foredragsholder, og personlig coach. Et direkte udtryk for hans styrker, og noget han bl.a. har modtaget Berlingske's Talent 100-pris for.
Michael arbejdede oprindeligt, og gennem otte år, i forskellige lederpositioner i medicinalindustrien. Med brug af de værktøjer der arbejdes med på kurset blev det tydeligt for ham, at hans styrker især lå et helt andet sted. Han skiftede derfor over i kursusbranchen, og har siden 2008 undervist i bl.a. ledelse og projektledelse hos kursusvirksomheden Mannaz. Han holder også mange foredrag, bl.a. i Original Talks regi, og på mange arbejdspladser om det han brænder allermest for, at hjælpe mennesker til at leve et liv tro mod dem selv.
Du kan se Michael's LinkedIn-profil her.
Næste kursus afholdes d. 22. januar (Dag 1) og 28. januar (Dag 2), 2026, begge dage fra 9.00-16.00.
Lokation: MBK Kursuscenter, Pilestræde 61, 1., 1112 København K (tæt på Nørreport Station).
Kurset inkluderer to hele undervisningsdage (9-16), en styrkeidentifikationstest, samt mad og drikke. Ikke mindst er underviserens enorme energi, engagement og stærkt smittende personlighed en del af pakken. Du kommer til at gå løftet, stærkt håbefuld og optimistisk hjem, med stor afklaring omkring dine styrker, og modet(!) til at integrere dem i dit arbejde / din karriere.
Det er ikke målet, at du 100% af tiden, skal lave det du er god til (det brænder du også ud af!). I de fleste job er det muligt at påvirke indholdet i jobbet, og kurset giver det bedste fundament for en stærkt kvalificeret dialog mellem dig og din leder (hvis du er ansat), om hvem du er, og hvordan din leder får absolut mest ud af dig. Er du ledig kommer du til at blive meget stærkere i din kommunikation om dig selv, på dit c.v. og til samtaler. I sjældne tilfælde kan kurset naturligvis resultere i opdagelsen af at være "på forkert hylde" - og så er det en opdagelse der er guld værd, for alle parter. Igen, virksomheder og ledere, der arbejder bevidst med opdagelsen af og dyrkelsen af medarbejderes styrker, oplever mere produktive og glade medarbejdere. Medarbejdere der har mindre lyst til at skifte arbejde (som fundet af Gallup).